Hvad er flydeterapi?
Floating therapy bliver også beskrevet som ‘sensory deprivation’. Først i 1970’erne begyndte kommercielle floation tanke, som vi kender dem i dag, at komme på markedet.
Starten med floating therapy
I 1915 blev John C. Lilly født, og voksede op i troen på sindets grænseløse potentiale. Med en baggrund som bl.a. fysiker og neurolog, designede han en flotation tank, som gjorde det muligt for ham at observere oprindelsen af bevidstheden uden eksterne stimuli. Altså opfandt han en lydisoleret, mørk tank, med mættet saltvand, så man ikke kan andet end at flyde. Med det sagt, en tank hvori alle sanseinput er mindsket mest muligt.
Floating tilgængeligt for alle
Først i 1970’erne begyndte kommercielle floation tanke, som vi kender dem i dag, at komme på markedet. En flotation tank er, på samme måde som John C. Lillys eksperiment, lys- og lydisoleret og indeholder vand i ca. 30 centimeters dybde, som er kropstempereret. Vandet er mættet med epsomsalt, det vil sige bestående af omtrent 30 % salt, så det bliver uundgåeligt at flyde. Under floating kan man opleve vægtløshed og bevæge sig ind i en komplet afslappet tilstand. Der opleves ingen tryk, ingen høje lyde eller skarpt lys, som vækker sanserne. Man får i stedet lov til at fokusere på sig selv og sine tanker.
Mange gavnlige effekter ved floating
I dag bruges floating terapi på baggrund af dets sundhedsmæssige fordele. Ifølge flere studier kan gentagelige floating sessioner have en positiv effekt på sindet og derudover give bedre søvnkvalitet. Ekempelvis bliver det i et studie med 65 raske mænd og kvinder, er det påvist, at floating mindsker niveauet af stress, depression, angst og smerte i kroppen. Resultaterne viste også en signifikant stigning af optimisme og en øget søvnkvalitet. Derudover tyder det på, at de positive effekter af floating kan sættes i sammenhæng med bevidsthedstilstanden, der opnås under sessionerne.
Årsagen til at float sessioner virker
Men hvordan kan det være, at en så simpel ting, kan have så stor indflydelse på sindet? Et kendt fænomen, der kaldes ”fight-or-flight”-responset, opstår i stressede situationer. Her aktiveres det sympatiske nervesystem og bl.a. blodtrykket og åndedrættet øges kraftigt. Normalvist kan menneskekroppen sagtens håndtere kortere perioder i denne tilstand, men ikke over flere måneder eller år.
I modsætningen til dette respons findes ”Relaxation response”. Dette aktiverer det parasympatiske nervesystem, som er med til at sænke bl.a. blodtryk og åndetræt. ”Relaxation response” kan opnås ved dyb afslapning og er afgørende for at kroppen kommer ud af en stresset situation. Men for at fremkalde dette respons succesfuldt, kræver det en kraftig reducering af sensoriske input og kropslige bevægelser – og det er netop her, at floating kommer ind i billedet.
