Red light lysbehandling
Lysterapi er en udbredt og effektiv terapiform, der har eksisteret siden 1960’erne. Gennem de over 60 år, hvor lysterapi har eksisteret, er det blevet brugt til behandling af hudsygdomme, stress, depression og meget mere.
Hvad er lysterapi?
En lysterapi behandling er en både afslappende, smertefri og effektiv behandling med mange gavnlige effekter. Nogle af disse positive effekter vil du blive introduceret for i dette indlæg.
Her kan du også læse, hvorfor lysterapi kan være et godt alternativ eller supplement til andre behandlingsformer, og hvor lang tid en typisk behandling med rødt lys varer.
Virker lysterapi?
Ja, lysterapi virker på mange sygdomme, tilstande og lidelser.
Det er bl.a. blevet vist gennem flere undersøgelser, at lysbehandling virker på vinterdepression og andre former for depression. Det skyldes, at lysterapi er med til at øge og stabilisere niveauet af serotonin i hjernen, hvilket har en positiv indvirkning på menneskets humør og velbefindende. Lider du af depression i sværere eller mildere grad, kan lysterapi måske gøre en forskel for dig. Terapiformen vil også være gavnlig for dig, der lider af søvnproblemer.
Lysterapi er endvidere med til at forbedre hudtilstande, forbedre blodcirkulationen og øge kollagenproduktionen, hvorfor terapiformen også er brugt af personer, der lider af hudsygdomme, inflammationstilstande osv. Mere konkret kan lysterapi bl.a. have en gavnlig effekt på acne, eksem og psoriasis.
Er lysterapi farligt?
Nej, lysterapi er ufarligt og har kun få potentielle bivirkninger.
Kun en mindre procentdel oplever bivirkninger i forbindelse med lysterapi. De mest almindelige bivirkninger er henholdsvis hovedpine og ubehag i øjnene. Terapiformen kan desuden medføre udslæt ved brug af visse medikamenter.
Hvor lang tid varer en lysterapi behandling?
Den ideelle behandlingstid og det ideelle behandlingsinterval varierer fra person til person. Det afhænger bl.a. af, hvad formålet med behandlingen er. Sværhedsgraden af hudlidelsen eller andre lidelser har også betydning for, hvordan behandlingsforløbet skal sammensættes.
Kontakt os for input til, hvor ofte du bør komme til lysterapi behandling hos PAUSE recovery studio. Du kan også rådføre dig med din hudlæge.
Hvad koster lysterapi?
Du vil altid kunne se, hvad lysterapi koster hos os, inden du bestiller en tid. Du finder vores aktuelle priser på undersiden priser, som vi henviser til i vores hovedmenu. Her vil du også finde info om, hvad vores mange andre behandlinger og wellnessoplevelser koster.
Du vil også få oplyst prisen på behandlingen, når du booker tid til en lysterapi behandling via vores digitale bookingsystem. Vil du gerne spare penge på lysterapi, opfordrer vi dig til at bestille et klippekort.
Lysterapi kan erstatte eller supplere konventionelle behandlinger
Lysterapi kan bruges til behandling af mange fysiske og mentale lidelser, herunder depression, stress, hudlidelser og inflammationstilstande, hvor det både kan fungere som et supplement eller et alternativ til anden behandling. Terapiformen er dog mest egnet som en supplerende behandling til traditionelle behandlinger.
Den stigende interesse for at bruge lysterapi som en erstatning eller supplement til anden behandling skyldes selvfølgelig, at de positive effekter er mange, men også at bivirkningerne er få og ufarlige. Lysterapi har typisk færre og mindre alvorlige bivirkninger end de konventionelle behandlinger, men lysterapi kan ikke nødvendigvis stå alene.